+45 26 82 42 65
Snavevej 25, 5683 Hårby

Er det gode i livet noget du skal gøre dig fortjent til?

Kender du det?..det med at der er nogle sætninger der præger din livsindstilling?

Det kan være “Du skal yde for at nyde” eller “Har du gjort dig fortjent til det” eller “Alle andre skal have det godt først…”

Der er mange sætninger, der kan rumstere rundt i dit hoved og hvis du tænker over det, er det så dine sætninger eller er det noget du har hørt og taget til dig?

Nogle gange kan det være sætninger fra familie eller skole..andre gange er det en samfundsindstilling “Du skal ikke tro du er bedre”..vores dejlige danske Jantelov

Hvad godt har det gjort dig hvis du tænker dig om? Hvem har det gjort dig til? Jeg ser en der stræber efter noget, en der yder..men må man nyde? Må man nyde at man har opnået noget? opnår man overhovedet at nå derhen, hvor det bliver ens egen tur til at få et pusterum.

Jeg kan huske jeg engang blev helt rørt over at der var en der skænkede kaffe op til mig..Jeg kunne ikke huske, hvornår der var en, der havde ydet mig omsorg eller sørget for, at jeg fik noget. Det kan komme helt derud, hvor vi glemmer at mærke os selv.

Så er det på tide, at tage sætningen op inde i hovedet. Den sætning du lever med og efter. Den der måske siger,  “Du skal yde for at nyde” og se på den med kritiske øjne. Det kan være den gør dig udmattet og måske ked af det?

Hvad ville du ønske i stedet for? Hvilken sætning ville gøre dig glad hver dag. Hvilken sætning ville sætte dig fri, af det der nu er alt for meget og for hårdt?

Måske kan du smide den sætning væk der ikke gør dig godt og sige noget andet og bedre til dig selv?

Hvis du gerne vil have hjælp til at få en indre stemme, der er stærk på dine vejne,der giver dig lov til at nyde livet, mens du er i det. Noget der forjager de gamle mantraer, de gamle sætninger, som bare gjorde dig stresset og forjaget, så tag kontakt til mig. En af hypnoseterapiens mange fordele er nemlig, at den får dig til at blive stærk og glad, fordi det er dine egne livsindstillinger, der kommer i fokus.